Frivillige
Vi søger frivillige museumsværter
Bliv en del af Nordeuropas største univers for klassiske biler.
Classic Car House søger engagerede frivillige, der har lyst til at være med til at give vores gæster en fantastisk oplevelse i vores imponerende bilmuseum.
Som frivillig museumsvært bliver du museets ansigt udadtil. Du hjælper gæsterne med praktiske spørgsmål, holder øje med bilerne og bidrager til den gode stemning. Det vigtigste er, at du møder op med godt humør og lyst til at gøre en forskel.
Vi har særligt brug for frivillige i weekenderne, hvor museet har flest besøgende.
Lyder det som noget for dig? Så skriv til os på frivillig@classiccarhouse.dk – vi glæder os til at høre fra dig!
Forventninger til frivillige
Vi søger frivillige, der har lyst til at blive en del af fællesskabet i Classic Car House. Hvis du kan nikke genkendende til nedenstående, hører vi meget gerne fra dig:
Du møder vores gæster med imødekommenhed og hjælpsomhed.
Du bidrager til en positiv og indbydende stemning.
En typisk vagt varer cirka 4 timer.
Vi ønsker frivillige, der kan deltage cirka én gang om ugen.
Vagterne ligger typsik i tidsrummet 10-14 eller 14-18.
Rollen indebærer, at du kan stå op i store dele af vagten.
Fordele som frivillig
Som frivillig museumsvært får du naturligvis en række fordele som tak for din indsats i Classic Car House.
Som frivillig tilbyder vi dig et gratis årskort til Classic Car House.
Som frivillig tilbyder vi dig personalerabat i vores restaurant, Willys Restaurant.
Som frivillig tilbyder vi dig personalerabat i vores nye museumsbutik og webshop.
Som frivillig tilbyder vi dig gratis deltagelse til vores frivillig-aftener med fællesspisning.
Som frivillig tilbyder vi dig altid let forplejning i forbindelse med din vagt.
Som frivillig tilbyder vi dig din egen Classic Car House uniform.
Har du nogle spørgsmål?
Så er du meget velkommen til at kontakte vores frivilligkoordinator Andreas Hjorth på tlf. +45 2917 4592 eller på mail frivillig@classiccarhouse.dk.