Se kommende events og arrangementer
Porsche - Særudstilling
ROAD ICONS & RACING LEGENDS
PREMIERE: Ny særudstilling
En hyldest til Porsche - 75 år med passion, innovation og motorsport
Fra den 26. juni kan du opleve vores nye Porsche-særudstilling, der hylder et af verdens mest ikoniske bilmærker.
Oplev 20 unikke Porsche-modeller - fra legendariske gadebiler til ikoniske motorsportsbiler.
En udstilling for alle, der fascineres af enestående design, innovation og motorsport i verdensklasse.
Fransk tema - Torsdagstræf
Ingen tilmelding nødvendig
ALLO ALLO! 🇫🇷
Denne torsdag hylder vi de franske biler, som samles i et særligt område af haven!
Nyd stemningen i haven med franske fristelser fra vores foodtruck. På menuen er der som altid grillpølser samt franske favoritter som er baguette & rosérejer med citron og cocktailsauce - og til den søde tand citrontærte med marengs.
Senere på aftenen kårer vi aftenens franske biler.
Vi glæder os til at se dig og dele de gode historier og erfaringer fra garagen.
ALLE MÆRKER OG MODELLER ER VELKOMNE.
Classic Car House Festival 2026
ÅRETS STORE KLASSIKERFEST
Oplev, når Sorgenfri Slotspark forvandles til en farverig scene fyldt med historiske biler fra hele verden.
Dagen byder på et underholdende program med kåringer i flere kategorier, musikalske indslag i festivalteltet samt et udvalg af foodtrucks med alt fra grillpølser og burgere til kolde drikkevarer.
Festivalen er åben for alle - tag venner og familie med til en stemningsfuld dag omgivet af klassiske biler i smukke, grønne omgivelser.
Tilmelding kræves - kun klassiske biler
Tilmeldingsgebyr: 200 kr.
(Inkluderer magasin, merchandise og årets festivalplakat - samlet værdi 400 kr.)
Pelle von Bülow
DINNER & JAZZ
Sensommeren fortsætter med endnu en stemningsfuld Dinner & Jazz-aften på Willys Restaurant, hvor vi inviterer indenfor til livejazz og vores 3-retters sæsonmenu i hyggelige omgivelser.
Denne aften kan du opleve guitarist Pelle von Bülow sammen med Jens Skou Olsen på kontrabas. Pelle er blandt Danmarks mest anerkendte jazzguitarister og kendt for sit særlige klangunivers, store musikalitet og kunstneriske integritet.
Sammen skaber duoen en intim og nærværende koncertoplevelse, hvor jazz og god mad går hånd i hånd.
Billetpris: 395 kr. pr. person + gebyr
Car boot sale - Torsdagstræf
Ingen tilmelding nødvendig
ÅRETS SIDSTE TORSDAGSTRÆF 🇸🇪
Årets sidste træf er med svensk tema samt et Car Boot Sale!
Et udendørs stumpemarked fra bagagerummet af din klassiske bil. Sælg ud af dine gamle reservedele, mens vi sammen deler fascinationen for bilhistorie og går på opdagelse blandt skjulte skatte.
I vores foodtruck kan du som altid få grillpølser, og i anledning af det svenske tema serverer vi også svenske favoritter: kødboller i tomatsauce med kartoffelpuré samt kanel- og kardemommesnurrer til den søde tand.
En aften, hvor både entusiaster og nysgerrige sjæle kan finde noget unikt.
ALLE MÆRKER OG MODELLER ER VELKOMNE.
Bilbanko & fællespisning
BANKO, BILER & GOD MAD
Kom og vær med til en hyggelig aften med bilbanko og lækker mad i de unikke omgivelser hos Classic Car House!
Vi starter med fællesspisning, inden det er tid til bilbanko med sjove præmier og overraskelser. 🎱
Aftenens program:
• Fællesspisning
• Bilbanko med præmier og overraskelser
Tag venner, familie eller kollegaer med til en aften med god mad, grin og spænding!
Billetpris 295 kr. pr. person:
Inkl. middag og 2 x bankoplader.
En lod af din jord - kor og fællessang
KONCERT & FÆLLESSANG
Forkæl ørerne med klassisk kormusik og hyggelig fællessang, når Kammerkoret Nordglød inviterer til en tankevækkende koncert om landbrug og landskab.
Undervejs deler landbrugshistoriker Peder Dams historiske perspektiver, der sætter landskabet i spil og åbner for nye måder at lytte til og opleve det på.
Koncerten byder desuden på en uropførelse af et gennemkomponeret arrangement af Jeppe Aakjærs “Stille hjerte, sol går ned”, skrevet særligt til Nordglød af den lokale, unge komponist Gustav Ertbølle.
Billetpris: 50 kr.
Børn under 12 år har gratis adgang.
Champagne rundtur på Classic Car House
CHAMPAGNE BLANDT KLASSIKERE
Oplev en stemningsfuld aften, hvor eksklusive champagner, udsøgte serveringer og ikoniske biler går op i en højere enhed.
Aftenen begynder i en af museets skjulte saloner, hvor champagneekspert Kira Milan introducerer Champagnens fascinerende univers. Herefter guides I gennem museet med stop ved udvalgte biler, hvor der serveres nøje udvalgte champagner og matchende serveringer fra køkkenet.
Glæd dig til en oplevelse for både bilentusiaster, champagneelskere og livsnydere i unikke omgivelser hos Classic Car House.
Prisen inkluderer entré til museet samt alle serveringer.
Billetpris: 849 DKK pr. person + gebyr
Begrænset antal pladser.
PANOZ Talk med John Nielsen & Karsten Ree
Den fantastiske historie om ”Dannebrog på fire hjul”
Kom helt tæt på den ikoniske Panoz LMP-1 Roadster S og hør historien om det spektakulære danske Le Mans-projekt.
John Nielsen og Karsten Ree fortæller levende om bilen, projektet og oplevelserne på Le Mans, mens Formel 1-kommentator Jens Hansen stiller spørgsmålene.
PROGRAM
Kl. 19.00 – Dørene åbner
Kl. 19.30 – Talk, del 1
Kl. 20.10 – Pause
Kl. 20.30 – Talk, del 2
Kl. 21.15 – Tak for i aften
Arrangementsbilletten giver adgang til museet hele dagen.
Pris: 295 DKK
Christina von Bülow
DINNER & JAZZ
Oplev en stemningsfuld aften med Dinner & Jazz på Willys Restaurant, hvor nærværende livejazz og vores 3-retters sæsonmenu danner rammen om en særlig musikoplevelse.
Denne aften kan du opleve saxofonisten Christina von Bülow sammen med Jens Skou Olsen på kontrabas. Duoen har spillet sammen gennem mere end 30 år og deler et musikalsk samspil med en helt særlig forståelse og nerve.
Publikum kan glæde sig til en intim koncertoplevelse med stor musikalitet, levende nærvær og et samspil, der balancerer det virtuose med det jordnære på smukkeste vis.
Billetpris: 395 DKK pr. person + gebyr
Italiensk vinaften
EN SMAG AF ITALIEN 🇮🇹
Glæd dig til en stemningsfuld vinaften på Willys Restaurant med seks retter og nøje udvalgte italienske vine – fra sprøde snacks og frisk pasta til Brunello og hjemmelavet limoncello.
Menuen byder på :
Parmaskinke med honningmelon
Stegt rødfisk
Pappardelle med kraftig ragout
Blomme med marengs
Kage
Pris: 898 kr. pr. person + gebyr
Begrænset antal pladser.
Vildtaften
Vildtaften på Willys
Willys Restaurant inviterer til en stemningsfuld vildtaften, hvor efterårets bedste råvarer og smage er i centrum.
Glæd dig til en 4-retters menu med klassisk håndværk, sæsonens vildt og fyldige smage – perfekt til en mørk oktoberaften.
MENU
Vinterterrine med foie gras og tranebær
Stegt fasan med palmekål og tranebær
Helstegt kronhjorteryg med jordskokkepuré, trøffel og portvinsdemiglace
Syltede blommer i Amaretto med mandelcrumble og vaniljecreme
Pris: 596 DKK pr. person