Eksklusiv Weekendtur til Sydskåne
Kultur – Gourmet – Spa
Start din bil og tag med på en luksuriøs weekend fra fredag den 9. maj til søndag den 11. maj, hvor vi forener eventyrlige køreture, svenske kulturskatte og afslappende spa-oplevelser. Classic Car House’s passionerede guide, Willibald Farbmacher, guider dig gennem en rejse fyldt med historier, smagsoplevelser og velvære. Glæd dig til en eksklusiv pause fra hverdagen – i selskab med din klassiske bil og ligesindet entusiaster.
Få oplevelser og varige minder.
Information omkring turen
-
Pris for 1 pers (+1 klassisk bil) 6.000,- kr.
Pris for 2 pers (+1 klassisk bil) 10.000,- kr. (ledsager i samme dobbelværelse) -
Start: 9 maj 2025
Slut: 11 maj 2025 -
Sydskåne Sverige
Hvad kan du forvente?
-
Dag 1 - fredag d. 9 maj
Kl. 8.00 – Velkomst med kaffe og friskbagt croissant hos Classic Car House.
Kl. 9.30 – Afgang mod Falsterbo Photo Museum (ca. 90 km / 1,5 time). Bemærk: Passage af Øresundsbroen sker for egen regning.
Kl. 12.00 – Frokost på Falsterbo Photo Museum – nyd kunst, historie og en udsøgt spiseoplevelse.
Kl. 14.00 – Videre mod Mossbylund Spa Hotel (ca. 60 km / 1 time).
Fra kl. 15.00 – Ankomst til hotellet. Forkæl dig selv med adgang til tre pools, spa og en lækker morgenbuffet. Nyd halvpension med en 3-retters menu om aftenen. Gratis parkering inkluderet (drikkevarer ekskl.). -
Dag 2 - lørdag d. 10 maj
Kl. 9.30 – Afgang mod Simrishamn Automuseum (ca. 80 km / 1,5 time).
Kl. 11.30 – Besøg på Glimmingehus – Skandinaviens bedst bevarede middelalderborg. Oplev den dramatiske og imponerende arkitektur.
Kl. 14.00 – Hvis vejret tillader det, fortsætter vi til Åles Stenar ved Kåseberga (ca. 25 km / 30 min). En kort gåtur (ca. 15 min) fører dig til Sveriges største skibssætning og solur med en fantastisk udsigt over Østersøen.
Kl. 17.00 – Retur til Mossbylund (ca. 40 km / 1 time).
Kl. 19.00 – Aftenmiddag med en udsøgt 3-retters menu (drikkevarer ekskl.). -
Dag 3 - søndag d. 11 maj
Kl. 10.00 – Afgang fra Mossbylund mod Bongska Huset Bageri for en hyggelig pause.
Kl. 11.00 – Videre mod Johanna Museet (ca. 20 km / 30 min).
Kl. 12.00 – Afslutning med kaffe og kanelbuller på Johanna Museet.
Herefter er der fri kørsel hjem.
Fredag den 9. maj
En dag med Kultur og Velvære
Falsterbo Photo Museum
Fredagen begynder med kaffe og croissant, inden vi sætter kurs mod Falsterbos Photo Museum.
Dette charmerende museum er kendt for sin unikke samling af fotografiske mesterværker og naturskønne beliggenhed. Udstillingerne byder på en blanding af klassisk og moderne kunst, der inspirerer og fascinerer. Vi nyder frokost i museets hyggelige café, hvor udsigten over de omkringliggende landskaber skaber en rolig og behagelig atmosfære.
Læs mere om Falsterbo - falsterbophoto.com
Mossbylund Spa Hotel
Om eftermiddagen fortsætter vi til Mossbylund Spa Hotel, hvor afslapning og luksus er i centrum. Her venter tre opvarmede pools, saunaer og moderne wellness-områder, der sikrer fuldstændig afslapning efter dagens oplevelser. Aftenen afsluttes med en udsøgt 3-retters middag i hotellets anerkendte restaurant, hvor lokale råvarer forvandles til kulinariske mesterværker. En perfekt afslutning på en oplevelsesrig dag.
Læs mere om Mossbylund Spa Hotel - mossbylund.se
Lørdag den 10. maj
En dag med Historie og Natur
Simrishamn Automuseum
Vi starter lørdagen med en køretur til Simrishamn Automuseum, hvor bilentusiaster kan dykke ned i en fascinerende samling af klassiske biler og historiske køretøjer. Museet er et sandt paradis for bilentusiaster og byder på historier om både design og teknologi, som har præget bilindustrien gennem årene.
Læs mere om Automuseum - autoseum.se/
Glimmingehus
Herefter går turen til Glimmingehus, Nordens bedst bevarede middelalderborg. Den imponerende og mystiske borg tager os tilbage i tiden med sine tunge stenmure og fascinerende historie. Efter en guidet tur fortsætter vi til Åles Stenar, Sveriges største skibssætning. En kort gåtur bringer os til dette magiske sted, hvor natur og historie mødes med en spektakulær udsigt over Østersøen.
Læs mere om Glimmingehus - glimmingehus.se
Aften på Mossbylund Spa Hotel
Vi vender tilbage til Mossbylund Spa Hotel, hvor endnu en lækker 3-retters middag venter som afslutning på en oplevelsesrig dag. Der kan naturligvis gøres brug af deres vidunderlige aktiviteter.
Læs mere om deres aktiviteter her - mossbylund.se/en/spa/
Søndag den 11. maj
En dag Nostalgisk Afslutning
Søndagen starter med en kort køretur til Johanna Museet, hvor vi udforsker nostalgiske genstande og mekaniske vidundere fra tidligere tider. Museets samling byder på en hyggelig atmosfære og er en perfekt ramme for en afslappet morgen.
Efter en kop kaffe og svenske kanelboller i museets café får du tid til at dele de sidste minder fra turen, inden vi tager afsked. For dem, der ønsker det, er der mulighed for at besøge lokale butikker som ICA eller Biltema i Malmø på vejen hjem. En afslappet og hyggelig afslutning på en uforglemmelig weekend.