Foredrag om 2 kvinders kommende rallyeventyr i den Marokkanske ørken

Onsdag den 13. marts kl. 18-21

Om foredraget

I år deltager to danske kvinder i det krævende kvinderally Rallye Aïcha des Gazelles du Maroc i Marokkos ørken. Kom til et anderledes og spændende foredrag hos Classic Car House og mød de to danske deltagere. Hør hvad der motiverer til sådant et eventyr, og hvorfor deres indsats gør en kæmpe forskel.

Når de to danske kvinder, Karina Van der Leeden og Louise Søborg, begiver sig ud på det krævende rally, er det ikke uden udfordringer. De skal kunne manøvrere en 4x4 gennem ørkenens krævende terræn, navigere efter kort og kompas, agere mekanikere og være i så̊ god fysisk form, at de også mentalt kan stå distancen og håndtere uforudsete udfordringer på den ca. 2.500 km. lange tur gennem Marokkos ørken.

Pris kr. 395,- pr. person

Prisen inkluderer foredrag samt mad og drikke.

Foredraget bliver afholdt i vores eventlokale Caroline Amalie.

Mød de 2 deltagere

TEAM LES GAZELLES DANOISES er navnet på det det danske team.

Karina van der Leeden

49 år, Selvstændig, Indretningsdesigner, Løsningsorienteret, idérig og modig. Bor med sin yngste datter, to børn er flyttet hjemmefra.

Louise Søborg

49 år, Selvstændig, Champagneimportør, Beslutsom, kreativ og positiv, bor med sin mand og 3 børn.

Selv er vi privilegerede, da vi lever i et frit land med socialt sikkerhedsnet og adgang til medicin, uddannelse og viden - det ønsker vi for alle kvinder. Med vores deltagelse i kvinderallyet ønsker vi at sætte fokus på kvinders vilkår og bakke op om den humanitære indsats fra Cæur des Gazelles.

— Sådan forklarer Louise og Karina baggrunden for deres deltagelse

Baggrund for løbet

Rallye Aicha des Gazelles du Maroc har som event eksisteret siden 1990 og er fra sin begyndelse bygget op omkring tolerance og solidaritet samt med særligt fokus på social ansvarlighed og gør en betydningsfuld forskel for lokalsamfundet i Marokko. Siden 2001 har den humanitære organisation Cæur de gazelles været en del af Rallye Aicha des Gazelles du Maroc og som en humanitær karavane følger Cæur de gazelles rallyet rundt i ørkenen. Undervejs ydes gratis hjælp og vejledning til mindst 8000 marokkanere.


De to danske kvinder kommer til Classic Car House, og holder et spændende foredrag om den store udfordring. Smag og køb teamets helt egen Champagne, der samtidig støtter kvindernes store eventyr.